En særlig sponsor forlænger atter samarbejdet ✔️

Fantastisk lokal opbakning til HSF – et år mere ツ

Hornbæk Sportsforening er endnu engang blevet særligt tilgodeset af byens lokale dagligvarebutik Rema 1000, Hornbæk. Der er nemlig endnu en gang tale om en forlængelse af den nuværende aftale 👏

”Som nærmeste nabo til Hornbæk Idræt & KulturCenter, er trafikken det seneste års tid ikke blevet mindre, tværtimod. For et års tid siden var udmeldingen herfra, – at man ikke kunne undgå at lægge mærke til hvor flittigt det samlede anlæg, herunder kunstgræsbanerne, bliver benyttet. Det være sig både i dag- og aftentimerne i hverdage og weekend‘er, – og det er de bestemt stadigvæk. Hvillet jo er helt fantastisk for vores skønne bydel her i Hornbæk”, udtaler købmand Troels Poulsen, REMA 1000 i Hornbæk.

Billedetekst: Troels Poulsen fra REMA 1000.

“Jeg er dog helt bevidst om, at den øgede aktivitet ikke kommer af sig selv. Det gør det heller ikke i Hornbæk Sportsforening. HSF har dybt seriøse trænere og ledere, der både viser vejen på det sportslige plan, men ikke mindst har skarp fokus på, at det skal være hyggeligt at være i en breddeidrætsforening som HSF. Derfor har jeg glædet mig til endnu en gang, at sætte en ny underskrift på en forlængelse af aftalen med endnu et år”, slutter Troels Poulsen. 

”Som sponsoransvarlig kan det ikke siges nok gange, hvor utrolig stolte vi er over, at kunne byde velkommen indenfor til både solide trofaste støtter og men også til helt nye sponsorer i HSF. Når mødet så lejlighedsvis gælder særlige sponsorer, såsom REMA 1000 og Troels Poulsen er glæden og ikke mindst stemningen lidt ekstra postivt spændt.

Det betyder også at vores fælles rejse med REMA 1000 fortsætter samt vores bestræbelser på at færdiggøre vores flotte anlæg, hvor store dele af sportsforeningen blandt andet har hjemsted, vil køre ufortrødent videre. Hele foreningen vil som ved sidste aftale atter blive tilgodeset og fremtiden for både klub og anlæg med de mange seriøse sponsorer i ryggen, ja den tegner bare rigtig godt”, roser sponsoransvarlig Peter Thorsen de mange trofaste sponsorer og senest her REMA 1000.

Billedetekst: Troels Poulsen & Peter Thorsen giver hånden på endnu et år 🤝.

En forsat fantastisk støtte, hvortil der igen skal lyde en stor tak 👏  Læs mere om REMA 1000 på deres Facebook side – lige her!

💙 Bak op om vore sponsorer, de bakker op om Hornbæk Sportsforening!

#HornbækSF #StøtVorSponsorer #MedBlåtBlodiÅrene