Et lokalt firma som både bidrager og investerer tid i sporten!
”Vi synes, det at leve og bo lokalt forpligter i et eller andet omfang. For os betyder det bl.a. at hele familien bakker op om det lokale foreningsliv og bidrager aktivt. Det betyder også at sporten i det daglige, ikke mindst for børnene, giver stor værdi til hele familien. Derfor er opbakningen også en helt naturlig ting og kan som bekendt gøres på mange måder. Vi gør det bl.a. ved, at vi har udvidet vort sponsorat med Hornbæk Sportsforening”, udtaler Rasmus Johnsen, indehaver og leder af AB Stillads ApS.
“I snart 40 år har virksomheden løst traditionelle stilladsopgaver, men vi har så sandelig også haft mange andre spændende og udfordrende opgaver. For hvordan ser en stilladsopgave ud på f.eks. en kuppel eller et tårn, det og meget andet kan du bl.a. se her www.ab-stillads.dk“, slutter Rasmus Johnsen.
“Vi glemmer aldrig den store opbakning, der blev vist fra det lokale erhvervsliv i forbindelse med modernisering og udvidelse af HIKC-huset, Hornbæk Idræt & KulturCenter. Dengang var AB Stillads også i sponsorkredsen og atter glædeligt det her fortsætter ?. På alles vegne skal der lyde en stor TAK, da vi som tidligere nævnt ved flere lejligheder er endt ud et super flot resultat”, lyder det fra sponsoransvarlig Peter Thorsen.
Billedetekst: Rasmus og fruen Helle flankeret af børnene Benjamin, Rosamynthe, Nohr og Mira.
Læs med om AB Stilladser – lige her!
? Bak op om vore sponsorer, de bakker op om Hornbæk Sportsforening!
#HornbækSF #StøtVorSponsorer #MedBlåtBlodiÅrene