Fast leverandør og nu sponsor i HSF

”Rundvisningen på det nye anlæg, Hornbæk Idræt & KulturCenter, viste med al tydelighed, at der er aktivitetsmuligheder for alle, uanset alder og interesser” lyder det fra Mads Bjærge, butikschef hos Dagrofa Foodservice Randers, Alfred Nobelsvej 2.

“Som lokal grossist har vi alt til det professionelle køkken og har igennem mange år været leverandør til Hornbæk SF. Dette sammenholdt med at jeg via min familie med bopæl i Hornbæk kun hører godt om HSF, synes jeg, at det er helt oplagt at støtte op omkring foreningslivet ved indgåelse af en sponsoraftale”

“I forbindelse med rundvisningen blev de fremtidige planer for centret ligeledes vendt. Her er det også mit håb, at færdiggørelsen af HIKC med et Bevægelseshus bliver til virkelighed – inden alt for længe!” slutter Mads Bjærge.

“Det er altid med stolthed i stemmen, når vi atter kan fortælle, at vi gentagne gange hører fra lokalområdets beboere, at man i Hornbæk Sportsforening gør det godt. Vores medlemstal er godt, det forpligter i flere henseender og kræver mange kræfter fra at stort antal frivillige. Så når nye sponsorer atter melder sig på banen, gør det både vejen og incitamentet til at gøre en forskel for de mange udøvere og interessenter lidt nemmere, i en udfordrende tid for foreningslivet. Som altid skal der lyde en stor tak for opbakningen ?”, udtaler sponsoransvarlig Peter Thorsen.

 

Læs mere om Dagrofa Foodservice Randers – lige her!

 

? Bak op om vore sponsorer, de bakker op om Hornbæk Sportsforening!

#HornbækSF #StøtVorSponsorer #MedBlåtBlodiÅrene