En særlig sponsor forlænger ✔️

Fantastisk lokal opbakning til HSF ツ

Hornbæk Sportsforening er endnu engang blevet særligt tilgodeset af byens lokale dagligvarebutik Rema 1000, Hornbæk. Der er nemlig tale om en forlængelse af den nuværende 1 årige aftale 👏

”Som nærmeste nabo til Hornbæk Idræt & KulturCenter, kan jeg ikke undgå at lægge mærke til hvor flittigt det samlede anlæg, herunder kunstgræsbanerne, bliver benyttet. Det være sig både i dag- og aftentimerne – i hverdage og weekend‘er”, udtaler købmand Troels Poulsen, REMA 1000 i Hornbæk.

Billedetekst: Troels Poulsen fra REMA 1000.

“Jeg er dog helt bevidst om, at den øgede aktivitet ikke kommer af sig selv. Det gør det heller ikke i Hornbæk Sportsforening. HSF har dybt seriøse trænere og ledere, der både viser vejen på det sportslige plan, men ikke mindst har skarp fokus på, at det skal være hyggeligt at være i en breddeidrætsforening som HSF. Derfor har jeg glædet mig til, at sætte endnu en underskrift på en forlængelse af aftalen med et år”, slutter Troels Poulsen. 

”Det er atter med stor glæde, at kunne byde REMA 1000 og Troels Poulsen med på vores fortsatte spændende rejse i HSF og ikke mindst i vores fælles bestræbelser på at færdiggøre vores flotte anlæg, hvor store dele af sportsforeningen blandt andet har hjemsted. Hele foreningen bliver atter tilgodeset og fremtiden for både klub og anlæg med de mange seriøse sponsorer i ryggen, ja den tegner lys”, roser sponsoransvarlig Peter Thorsen de mange trofaste sponsorer.


Billedetekst: Troels Poulsen & Peter Thorsen giver hånden på endnu et år 🤝.

En forsat fantastisk støtte, hvortil der igen skal lyde en stor tak 👏  Læs mere om REMA 1000 på deres Facebook side – lige her!

💙 Bak op om vore sponsorer, de bakker op om Hornbæk Sportsforening!

#HornbækSF #StøtVorSponsorer #MedBlåtBlodiÅrene