Pris skal hylde den sociale bæredygtighed
I forbindelse med den den indgået sponsoraftale fra maj 2023, indstiftede Sparekassen Kronjylland og Hornbæk SF samtidig ’Sparekassen Kronjylland-prisen’, der skal hylde personer, som gør noget særligt for den sociale bæredygtighed i og omkring Hornbæk Sportsforening. Her vægtes især indsatser, der styrker sammenholdet, afspejler den gode vilje og inspirerer andre til aktiviteter, der forbedrer den sociale bæredygtighed i HSF.
”Vi vil gerne hylde mennesker, der yder den særlige indsats og er ambassadører for gode tiltag i og omkring klubben. Det er ikke nødvendigvis de helt store ting – essensen er, at det skal gøre noget godt for andre – og for miljøet”, fremhævede Peter Thorsen den gang.
Modtager af 2025 prisen er Anja Nielsen
Prisen for social bæredygtighed 2025 er netop uddelt til Anja Nørskov fra Håndboldafdelingen i Hornbæk SF.
“Anja har gennem rigtig mange år haft en enormt stor indflydelse på håndboldafdelingen i Hornbæk SF. Frivillighed er kernen i vores forening og vi stolte af, at have frivillige som Anja, der år efter år er med til at skabe gode oplevelser, nye fællesskaber og en masse håndboldglæde for alle vores unge håndboldspillere. Stort tillykke med prisen Anja, du har fortjent det”, lyder det fra Jim Jenen, hovedformand i Hornbæk SF.
Stort tillykke med prisen!
Billedetekst: Hovedformand Jim Jensen (tv), Anja Nielsen i midten og Thomas Jespersen, erhvervskonsulent hos Sparekassen Kronjylland (th).