Målsætning

Håndboldafdelingen

  • Vi vil være en klub, som sætter det sociale samvær i højsædet. Bak derfor op om forældremøderne, opstarts- og afslutningsstævner, og “hav god tid” før/efter kampene.
  • Vi skal være en synlig og aktiv del af det lokale idrætsliv. Kom med gode ideer, erfaringer og lad os høre om dine forventninger til klubben.
  • Vi ønsker at fremme håndboldspillet gennem målrettet indsats for alle spillere. Vi ser muligheder og ikke begrænsninger.
  • Vi vil tilbyde og forvente, at alle trænere har de fornødne kurser. Vi skal til enhver tid bedst muligt kunne leve op til forventningerne fra spillerne.
  • Klubben vil tilbyde at være en attraktiv fritidsaktivitet med mulighed for at spille håndbold på motions- og konkurrenceniveau inden for de givne rammer. Klubben er til for alle.
  • Vi vil være en attraktiv samarbejdspartner for andre idrætsklubber. Vi støtter blandt andet op om samarbejdet i Randers DH, Randers HH, Randers HK og de øvrige klubber i Randers-området.
  • Vi vil arbejde for at forbedre og videreudvikle klubbens fysiske rammer. Vi søger konstant at påvirke kommune og andre relevante institutioner.
  • Vi ønsker, at HSF skal fremstå som en vellidt og respekteret klub. Vi respekterer andre, søger samarbejdet og dialogen, vi siger TAK og vil fremstå som en ærlig og troværdig “samarbejdspartner”.
  • Vi vil søge at optimere informationsniveauet fra bestyrelsen til trænere og forældre. Vi vil søge, at der på samtlige forældremøder deltager en person fra bestyrelse og/eller senior- eller ungdomsudvalg. Hjemmesiden vil være det foretrukne informationsmedie.

Børne- og ungdomsafdelingen

  • Vi vil tilbyde spillere på alle niveau’er en god og kvalificeret træning. Mød gerne op i god FØR træning, hav respekt omkring hinandens forskelligheder, hjælp og støt dine medspillere.
  • Der skal være voksne trænere på alle hold
  • Vi ønsker at spille i så høj en række som mulig. Vi spiller for at vinde, men ikke for enhver pris, hav respekt for dommer, modstander, tilskuere m.fl. Vi behandler andre, som vi gerne selv vil blive behandlet
  • Forældresamarbejdet prioriteres højt. Spillerne kan ikke yde “det maksimale” uden opbakning fra forældrene, giv os modspil og lad os sammen finde den rette løsning.
  • Vi tilbyder at alle hold deltager i mindst 2 stævner pr. sæson. Giv opbakning omkring kørsel til/fra kampe – vi vil i et vist omfang søge fælles bustransport til/fra stævner
  • Vi tilbyder helårstræning
  • Vi skal lære spillere god og sportslig optræden, både på og uden for banen. Vi taler “med hinanden” og ikke “om hinanden” – vi tager SELV initiativ til forandring og dialog.

Seniorafdelingen

  • Vi skal have hold i både dame-/ og herrerækkerne.
  • Vi vil være en selvstændig dameeliteklub, gerne med samarbejde til byens øvrige klubber for at styrke dameelitehåndbolden i Randers.
  • Vi ønsker at spille i så høj en række som mulig.
  • Vi vil arbejde for at seniorspillerne giver noget videre til Børne- Ungdomsafdelingen og aktivt tager del i klubbens udvikling.
Facebook Comments