Dannevang Auto forlænger sponsorat

Dannevang Auto har forlænget sit sponsorat med Hornbæk SF

Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at Dannevang Auto fortsætter som sponsor i Hornbæk Sportsforening i sæsonen 2026/27. Dermed fortsætter et stærkt lokalt samarbejde, hvor fællesskab, ansvarlighed og opbakning til det lokale foreningsliv er i centrum 💙

“Vi har selv bygget vores forretning op helt fra bunden af. Ord som tryghed, trivsel, ansvarlighed, miljøhensyn og at gøre en forskel er helt afgørende for os.

Vi giver et bidrag til Plant et Træ i  Danmark efter hvert gennemført serviceeftersyn. Det svarer til, at der plantes et træ i Danmark pr. serviceeftersyn.

Utroligt mange frivillige inden for sportens verden leverer masser af tryghed og trivsel til deres mange medlemmer. Det vil jeg gerne bakke op om.

Derfor er det helt oplagt at fortsætte sponsoratet i Hornbæk Sportsforening og dermed understøtte den indsats, foreningens dygtige trænere og ledere yder i hverdagen,” udtaler indehaver af Dannevang Auto, Dennis Lundgreen.

Sponsoransvarlig Peter Thorsen glæder sig over forlængelsen, “når sponsorer som Dannevang Auto vælger at fortsætte samarbejdet med os, er og bliver det bare en god dag!”

Det kræver masser af energi og hårdt arbejde at være en lokal, attraktiv idrætsforening, hvor tilbuddene skal være mange og kvaliteten høj.

Det er noget, vi alle i foreningslivet, uanset tilhørssted eller funktion, sigter imod. Derfor er en forlængelse som denne også både en anerkendelse og et skulderklap til de mange frivillige i Hornbæk SF, når virksomheder i lokal- og nærområdet fortsat vælger at bakke positivt op om vores arbejde”, slutter Peter Thorsen.

En stor tak til Dannevang Auto og Dennis Lundgreen for den fortsatte opbakning til Hornbæk Sportsforening i 2026/27 👏

 

Fakta:

Dannevang Auto Aps, Hobrovej 335, Randers. Indehaver og direktør: Dennis Lundgreen.

Kontakto: info@dannevang-auto.dk, mobil 2860 0067

Dannevang Auto tilbyder alt inden for bilkøb og -salg, leasing, værkstedsydelser og service på bilen. 👍

Virksomheden er bl.a. medlem af Automester E+, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilbrancheråd Bilsalg og Autobranchen Danmark.

Læs mere om Dannevang Auto – lige her!

 

💙 Bak op om vore sponsorer, de bakker op om Hornbæk Sportsforening!

#HornbækSF #StøtVorSponsorer #MedBlåtBlodiÅrene