Når du som kunde handler i den lokale REMA 1000 Hornbæk, møder man af og til en lokal sportsudøver i tøj med vores logo på. Det gør købmand Troels Poulsen i hvert fald næsten hver dag – og det gør ham stolt!
At give noget tilbage til Hornbæk
For Troels Poulsen handler sponsoratet ikke blot om markedsføring, men om et dybere ønske om at gøre en forskel lige dér, hvor kunderne og medarbejderne bor og lever deres liv.
“Det passer utrolig fint ind i REMA 1000’s overordnede politik om at give tilbage til det lokalsamfund, hvor vi driver butikken,” udtaler købmanden.
Samarbejdet har allerede sat tydelige spor i lokalområdet bl.a. på træner/ledertøjet, bandereklamer, spillertøj, sociale tilskud og meget andet. I efteråret 2024 i forbindelse med opførelsen af det nye, populære padelanlæg, blev der ligeledes ydet en flot støtte, som i dag samler spillere i alle aldre.
De frivillige kræfter og det sociale sammenhold i centrum
Når REMA 1000 vælger at lægge sine sponsorkroner i Hornbæk Sportsforening, er det med en klar bevidsthed om, hvad pengene skal arbejde for. Det handler om at værdsætte de frivilliges store indsats på alle tænkelige måder. Uden de mange trænere, holdledere og forældre, der uge efter uge bruger deres fritid i klubben, ville det lokale idrætsliv slet ikke kunne løbe rundt.
Samtidig vægter aftalen de sociale aspekter ekstremt højt. Det handler nemlig ikke kun om at vinde medaljer og point på banen, men i lige så høj grad om alt det, der sker udenom. Den fornyede støtte skal blandt andet være med til at sikre de rammer, der gør fællesskabet stærkt: lige fra hyggelige fællesspisninger i klubhuset og spændende stævnedeltagelse til udviklende træningsture, hvor de unge og voksne rystes sammen.
Stor begejstring og taknemmelighed i HSF
I Hornbæk Sportsforening er der stor glæde over, at den lokale købmand fortsat rækker hånden frem og sikrer opbakning til klubben, som giver og skaber plads til at drømme lidt større.
Peter Thorsen, sponsoransvarlig i HSF, sender en stor tak: “Vi er yderst taknemmelige for den fortsatte opbakning. Det giver os mulighed for at udvikle foreningen bĂĄde sportsligt og socialt.”
Tak til alle de frivillige og sportsglade mennesker i Hornbæk, som gør vores lokalsamfund til noget helt særligt!
Læs mere om REMA 1000 Hornbæk -> lige her!
Fakta:
REMA 1000, Kjølvejen 2, 8920 Randers NV. Lokalområdets største arbejdsplads! Indehaver: Troels Poulsen
Bak op om vore sponsorer, de bakker op om Hornbæk Sportsforening!
#HornbækSF #StøtVorSponsorer #MedBlåtBlodiÅrene
Billedetekst: Inderhaver Troels Poulsen bl.a. foran den fine reklame ved padelbanerne på HIKC anlægget