Covid-19 støtte til din lokale forening

En kærkommen støtte!

Det er en utrolig svær tid vi lige nu befinder os i. Denne Corona virus har sat en stopper for alt det vi plejer at gøre. Dette gælder så sandelig også indenfor sportens verden.

Vi ønsker, som alle andre snarest at vende tilbage til en velfungerende idrætsforening. Det kræver et økonomisk grundlag, som du har mulighed for at støtte op om. Klik på knappen herunder, hvorefter du sendes videre til Mobilepay app’en.

 


Vores Mobilepay nummer er 17362 “Covid 19 støtte til Hornbæk SF”.
På forhånd tusind tak for støtten!

Baggrund for støtte:
For at vores rigtig mange medlemmer skal have noget at komme tilbage til efter denne Corona Krise, så har Regeringen og Kommunerne bedt alle idrætsforeninger om økonomisk at forholde os, som om alt var normalt. Vi er af alle blevet opfordret til at betale halleje/baneleje til idrætshallerne. Vi er blevet opfordret til at betale de lønninger, som vi har kontrakter på og vi er blevet bedt om at betale den husleje og alle de andre udgifter, vi normalt har for at holde liv i det hele, så der er noget at komme tilbage til. Vi sparer selvfølgelig noget, men vi taber også rigtig mange penge på at der ikke er aktivitet.

Dette har Hornbæk Sportsforening valgt at bakke op om, og derfor betaler vi alt som vi plejer. Regeringen har i samarbejde med idrætsforbundene lavet en pulje, som man kan søge i, for at få dækket noget af de tab som en nedlukning desværre medfører. Vi har søgt disse puljer og har også fået støtte herfra, men ikke nok til at dække alle de tab vi har i foreningen. Randers Kommune gør alt hvad de kan for at støtte foreningen på alle mulige måder og det er vi rigtig glade samt taknemmelig for.

Alle vore sponsorer har også valgt, at bakke op om foreningen og dette er vi naturligvis også meget taknemmelige over.

I foreningen har vi samtidig opfordret alle til at betale kontingent som vanligt – sådan at vi kommer igennem og kan gennemføre de planlagte aktiviteter efter nedlukningen.

Men for at det hele skal løbe rundt, har Danmarks Idrætsforbund og Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, opfordret alle foreningsmedlemmer til, at bakke op om deres lokale idrætsforening, så denne også består efter Coronakrisen er overstået.

Hvorfor det derfor er muligt at give en Covid-19 støtte til vores forening på Mobilepay 17362 .

På forhånd tusind tak for din støtte 👏👏

Facebook Comments