Ny målmandstræner for ungdommen i fodbold

Det er med glæde at vi kan fortælle, at Søren Bebensee Christensen nu rykker fra Freja til HSF.
Søren er meget bekendt med klubben, i det hans far, Hans Henrik Christensen (Hanni), i mange år har spillet på klubbens førstehold. Søren har i de senere år været på kontrakt med RFC, og har i de sidste sæsoner stået på Frejas danmarksseriehold. Han har i flere år trænet fast med superligaen, og har været reserve keeper til flere kampe.

Det er desuden blevet til kampe på reserveligaen, ligesom Søren har været inde omkring diverse U-landshold. Søren vil, udover at være spiller i klubben, også agere målmandstræner for klubbens 11-mandshold i ungdom. Det er en stor kapacitet, med en masse spændende øvelser, der kommer til at hjælpe vores unge målmænd med deres teknik.

Vi byder Søren velkommen til klubben.